Søvnkonference 16. november 2018
#DKSØVN2018: Søvnkonference med insomni som hovedtema
Den 16. november holder Dansk Selskab for Søvnmedicin en heldagskonference i Glostrup med insomni som hovedtema. Vi er stolte over at kunne præsentere Dieter Riemann som keynote speaker. Han vil præsentere de nye europæiske guidelines for diagnose og behandling af insomni.
Konferencen henvender sig til et bredt udsnit af læger, psykologer, sygeplejersker, bioanalytikere og forskere.
Deltageren kan forvente en dag som byder på den nyeste og opdaterede viden om forskellige aspekter af insomni. Formiddagen vil være reserveret oplæg om forskningsresultater inden for insomni, mens eftermiddagen vil bestå af aktuelle oplæg fra søvnforskningen uden emnebegrænsning.
Programmet vil være tilrettelagt med både danske og internationale forskere samt praktiserende på landets søvnmedicinske afsnit.
Konferencedagen vil blive afholdt i festsalen på Psykiatrisk Center Glostrup, der er 150 pladser i alt og prisen for deltagelse er 450 KR for ikkemedlemmer, mens medlemmer af selskabet kan deltage for 225 KR. Prisen er inkl. deltagelse, samt kaffe/the og frokost.
Programmet offentliggøres løbende. Tilmelding foregår til tilmelding@dssm.dk.
Hvis du har forskningsresultater, som er relevant for konferencen, vil vi gerne opfordre dig til at indsende et abstrakt på 100-150 ord med henblik på at kunne tilbyde dig en præsentation på konferencen.
Du kan indsende abstract både omhandlende insomni (formiddagsprogrammet) og andre emner inden for søvnforskning (kortere oplæg til eftermiddagsprogrammet). Du kan sende dit abstract til Scientific Commitee Chair, Lone Baandrup her Lone.Baandrup@regionh.dk. Frist for indsendelse: 1.9.18.