Opdatering fra World Sleep 2022

Vi er en lille dansk gruppe til World Sleep 2022 i Rom. Her er en opdatering af de vigtigste punkter indtil videre.

Alzheimer og Søvnapnø.
Der ligger nu rigtigt meget god basis-videnskab om den fysiologiske sammenhæng mellem Søvnapnø og Alzheimers sygdom. Det kan stadig ikke siges med sikkerhed at Søvnapnø er en direkte årsag til den grundlæggende patologi, men det virker klart at processen forværres og måske løber hurtigere ved Søvnapnø. Dette giver klar indikation for at vi skal være mere observante på søvnapnø ved begyndende hukommelsesproblemer.

RLS og medicin.
Det kan ofte være ret svært at optimere behandlingen af RLS. Ikke alene kan medicinen ofte miste effekten over tid, men det kan faktisk også give tendens til Augmentation og forværre problemet. Jern skal stadig optimeres, men der er ikke rigtigt god sammenhæng med jern-værdier i blod. De er lidt indikation for at det kan være at man mere skal bruge pergabalin og gapabentin til de subjektive RLS symptomer uden PLMS og at de dopaminerge stoffer skal bruges mere ved PLMS. Det er dog ikke fast, men mere en overvejelse ved behandlingen.

 

Venlig Hilsen
Rune Frandsen
Formand Dansk Selskab for Søvnmedicin